Foderautomater

VissingMat 60, VissingMat 100 og Maxi+

Alle automaterne er ideelle for to-klima- og slagtesvinestier.

Vissing Agros egen-udviklede foderautomater er designet både til smågrise, slagtesvin og FRATS. Vi har lagt stor vægt på, at automaterne er nemme at justere med henblik på korrekt fodertildeling og lav foderspild, uanset om det drejer sig om melfoder eller færdigfoder. Automaterne er opbygget af kraftige materialer i plast og rustfrit stål, hvilket holder dem funktionsdygtige i mange år. Opbygningen består af en lukket plastik tragt med låg og et foderrør i rustfrit stål. Desuden er automaterne meget rengøringsvenlige.

Designet af krybben er lavet ud fra grisenes anatomi og størrelse, så de derved har nem adgang til at kunne betjene automaten og specielt smågrisene har en kort indlæringstid til betjening af automaten. Automaten leveres med ekstra rotor-modul under foderrør, som gør det nemmere for grisene at få foder ud samt holde rørautomaten ren, tør og forhindre tilstoppet rør.

Vissing Agro leverer foderautomater med krybber i både rustfrit stål og polyesterbeton med eller uden  integreret repos-plade. Repos giver lavere foderforbrug pog skåner underlaget mod tæring. Bredden af automaterne er tilpassede, så de passer ind i de fleste eksisterende stalde.

VissingMat 60

  •  Anvendelse: smågrise og slagtesvin
  • Kapacitet: 50 smågrise eller 40 slagtesvin
  • Ramme i rustfri stål
  • Krybbe og repos i polymerbeton
  • Krybbebredde: 60 cm
  • Foderbeholder: 70 liter

VissingMat 100

  • Anvendelse: smågrise- og slagtesvin
  • Kapacitet: 70 smågrise eller 50 slagtesvin
  • Ramme i rustfri stål
  • Krybbe og repos i polymerbeton
  • Krybbebredde: 100 cm
  • Foderbeholder: 70 liter

Maxi+

  • Anvendelse: smågrise og slagtesvin
  • Kapacitet: 50 smågrise eller 40 slagtesvin
  • Krybbe og ramme i rustfrit stål
  • Krybbebredde: 60 cm
  • Foderbeholder: 70 liter